Loading...
Rødkilde Gods Historie 2017-09-13T13:34:33+00:00

Rødkilde Gods Historie

Rødkildes første kendte ejer var Tyge Lauridsen Abildgaard, der ejede gården indtil 1314. Dette år blev han – på trods af sin status som ridder og embedet som Erik Menveds (1274-1319) kammersvend – dømt for landsforræderi, og han mistede derfor Rødkilde.

Hvem der overtog Rødkilde efter Tyge Lauridsens dom, er usikkert, men i 1453 tilhørte gården Hans Poulsen fra den magtfulde adelsslægt Hvide. Hviderne ejede gården i næsten 150 år, og Rødkilde var i denne periode delt mellem flere af slægtens medlemmer.

I 1537 blev Rødkilde i forbindelse med et skifte delt mellem de tre søskende Jakob, Anne og Margrethe Knudsdatter Hvide. Margrethe Knudsdatter Hvide var gift med Claus Ulfeldt og efter hans død, boede hun i mange år på Rødkilde. Efter hendes død i 1595 gik gården i arv til hendes slægtning Oluf Brockenhuus.

Brockenhuus solgte inden sin død i 1608 Rødkilde til Breide Rantzau, der også ejede Rantzausholm – det nuværende Brahetrolleborg. Rantzaus to sønner – Cai og Frantz Rantzau – og senere barnebarnet Sophie Rantzau arvede Rødkilde, men slægtens hovedbesiddelse og ejernes bopæl forblev Brahetrolleborg.

Sophie Rantzau døde i 1635 uden at efterlade sig børn. Rødkilde gik derfor i arv til moderen Anne Lykke, der var enke efter Cai Rantzau. Ved Anne Lykkes død i 1641 arvede hendes bror Frands Lykke Rødkilde, som han ejede frem til sin død i 1655.

I 1661 blev Kaj Lykke, der havde arvet Rødkilde efter sin far, dømt for majestætsfornærmelse, idet han i et brev til en elskerinde havde gengivet rygter om dronningens forhold til en af sine lakajer. Som en konsekvens af dommen mistede han Rødkilde, der i 1663 overgik til en af hans mange kreditorer, Anna Margrethe von Götzen. Hun solgte straks gården til svigersønnen Niels Banner. Banner havde som mange andre godsejere vanskeligt ved at klare skærene i tiden efter Karl Gustav-krigene (1657-1660) og i 1667 måtte han sælge gården til en af sine kreditorer.

Resten af 1600-tallet og et godt stykke ind i 1700-tallet var Rødkildes historie præget af hyppige ejerskifter, idet den vanskelige økonomiske situation gentagne gange tvang gårdens ejere til at sælge. Således gik Simon Fock, der havde overtaget gården efter Banner, fallit i 1672. To af hans kreditorer – Christen Pedersen og Simon Motzfeld – overtog dernæst Rødkilde.

Christen Pedersen, der hurtigt blev eneejer, forøgede ganske vist Rødkildes fæstegods, men også han måtte gældssætte sig, og ved hans død i 1681 blev gården delt mellem hans mange kreditorer. En af dem, Knud Krag, tog ophold på gården, men det var først i 1693, at gården atter blev samlet på én mands hænder.

Den nye ejer var Johan Monrad, der imidlertid aldrig bosatte sig på gården, inden han i 1706 solgte den til sin nevø Børge Trolle. Også Trolle gik imidlertid konkurs. Han forlod Danmark og døde i Antwerpen i 1739. Forinden var Rødkilde i 1732 blevet købt af Johan Lehn, der i 1736 solgte gården videre til Jens Lange.

Jens Lange, der var søn af en forpagter på Sorø Ladegård, forbedrede gårdens drift betragteligt. Som den første fynske godsejer indførte han femvangsdriften, hvor jordtilliggendet blev delt i fem vange, der på skift blev dyrket og lå brak. Han samlede og indhegnede hovedgårdsjorden, udvidede og udskiftede fæstegodset, etablerede en stivelses- og pudderfabrik og udbyggede Rødkildes hollænderi, dvs. mejeri. Samtidig fandt han også tid til at anlægge et skibsværft og et udskibningssted, hvorfra han eksporterede sit eget korn til Norge.

Langes forbedringer havde imidlertid konsekvenser for Rødkildes fæstebønder, hvis arbejdsindsats blev intensiveret i hans ejertid. Han blev kendt for at være hensynsløs og hård mod de bønder, der arbejdede for ham, og han lå i årelange stridigheder med flere af sine hovbønder.

I 1790 solgte Lange Rødkilde til sønnen Johan Lange, der fortsatte farens forbedringer af gården. Lange solgte en del af Rødkildes fæstegods fra, men udvidede samtidig hovedgårdsjorden, hvorpå han oprettede to afbyggergårde. I 1790 var hovedgårdsjorden sat til 63 tdr. hartkorn, men ved Johan Langes død omfattede Rødkilde og de to afbyggergårde tilsammen 92 tdr. hartkorn, hvortil kom godsets skove.

Johan Lange døde i 1829, men hans efterkommere ejede Rødkilde frem til 1891, hvor hans barnebarn solgte gården til Erik Engelke Schaffalitzky de Muckadell fra Arreskov. Denne havde købt gården til sin yngre søn Ludvig Sophus Vilhelm Schaffalitzky de Muckadell, der overtog gården i 1892.

Efter Schaffalitzky de Muckadells død overgik gården først til enken og senere sønnen Johan Ludvig Schaffalitzky de Muckadell, der overtog gården i 1928. Han solgte i 1955 Rødkilde til Einer Pedersen. Store dele af godsets jorder blev udstykket og solgt, mens hovedparcellen blev afhændet til Henry Nexøe-Larsen, der foretog en gennemgribende ombygning af hovedbygningen.

I 1959 blev Rødkilde købt af Ejner Rasmussen. Hans søn Poul Arvi Kronshage Rasmussen overtog senere Rødkilde og drev godset frem til 2003, hvor hans søn Kim Kronshage Rasmussen overtog driften. I dag bor Kim Kronshage Rasmussen med sin hustru, Tina Skov Rasmussen, og deres 4 børn på godset.

 

Bygningshistorie

Hovedbygning 

Rødkildes hovedbygning blev i 1736 beskrevet som et faldefærdigt og gammelt bindingsværksanlæg.

Rødkildes nuværende hovedbygning er en lang, enkeltfløjet bygning i grundmur. Bygningen, der er i én etage over en høj kælder, blev opført i 1854 af Erik Harding Lange.

Bygningen karakteriseres af en bred, gennemgående frontspids i to etager. Frontspidsen, der afsluttes af en trekantsfronton, indrammer hoveddøren.

Mellem 1955 og 1956 blev hovedbygningen underkastet en gennemgribende restaurering.

Den nuværende hovedbygning erstattede en trefløjet bindingsværksbygning, der blev opført af Jens Lange efter han overtog Rødkilde i 1736.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

Umiddelbart nordvest for hovedbygningen ligger de ældst bevarede driftsbygninger.

Ved søen, der ligger vest for haven, ligger en gammel vandmølle. Møllen er opført på et fundament af syldsten, mens murene er i bindingsværk. Det stråtækte tag er halvvalmet. Møllen, der var i brug frem til 1959, har et af landets største overfaldshjul. I tilknytning til møllen er bevaret såvel stensætningen og stemmeværket som en stensat vandrende. Møllen er bygget sammen med et kornmagasin, der ligeledes er opført i bindingsværk.

Nordvest for hovedbygningen ligger også en magasinbygning opført omkring 1700 og en hollænderibygning, der blev opført af Jens Lange omkring 1759.

Den egentlige avlsgård ligger sydøst for hovedbygningen i nogen afstand fra denne. Det er et firlænget anlæg, der lukker sig om en lille gårdsplads.

Jens Lange opførte – udover en ny hovedbygning – også avlsgård i bindingsværk. Denne avlsgård brændte i 1948 og en ny blev opført ved professor Wagner Smitt. Efter endnu en brand i 1956, blev avlsgården genrejst ved arkitekt Folke Olsen. Avlsgården er grundmuret, hvidpudset og har eternittag.

Fredningsstatus 2013: Vandmøllen, stensætningen, stemmeværket, vandrenden, såvel som de to magasinbygninger og hollænderibygningen, er fredede.

Loading...